Mordet på Moster og Dobbeltmordet på Peter Mangs Vej 2014

75,00 DKK

Varekategori:


Forfatter: Susanne Meelbye
ISBN: 978-87-93063-21-1
Sider: 205
Format: Trykt bog (Softcover)
Første uddgave: 2014
Leveringstid: 3-5 dage

 

LAGERSALG – FØRST TIL MØLLEN 22 stk.

Beskrivelse:

Mordet på Moster bygger på en autentisk mordsag. Den 24. september 1946 findes den 23-årige syerske, Else Langkjær, dybt bevidstløs i sin lejlighed, efter at hun har været ude for et brutalt overfald. Hendes liv står ikke til at redde, og hun dør samme aften på Frederiksberg Hospital af de voldsomme hovedlæsioner, hun fik ved overfaldet.

På trods af, at der i obduktionsrapporten står, at de påviste læsioner skyldtes stump vold i levende live – at læsionernes art og udseende taler for, at de er påført af en anden person, vælger politiet at betragte sagen som selvmord, og efter kun ti ugers efterforskning, bliver sagen lukket. Sagen overgår til Statsadvokaten, hvor den ligger i ti år, før den vender tilbage til Frederiksberg Politi.

I marts 2011 søger journalist Susanne Meelbye adgang til at læse sagsakterne i sin moster Else Langkjærs sag. I 66 år har familien levet med uvisheden om, hvad der skete dengang, for politiet fortalte aldrig Elses forældre, at sagen var blevet lukket.

Ved gennemgang af sin mosters sag går det hurtigt op for Susanne Meelbye, at den sag, hun sidder og studerer, har mange lighedspunkter med det berømte uopklarede dobbeltmord på ægteparret Jacobsen på Peter Bangs Vej.

Inden hun beslutter, hvad hun vil bruge sin viden til, opsøger hun vicepolitikommissær, Kim W. Vammen, fra Frederiksberg Politi, og får ham til at kigge på sagen. Han når også frem til, at der er påfaldende mange lighedspunkter i de to sager.

Susanne Meelbye får adgang til de 42 arkivkasser med materiale vedrørende dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, hvorefter hun systematisk begynder en kulegravning af de to sager.

Efter flere års arbejde når hun frem til, at havde politiet været mere omhyggelig i dets efterforskning af Else Langkjærs sag, kunne dobbeltdrabet på ægteparret Jacobsen være undgået, set i lyset af de spor, som politiet dengang overså.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vælg antal stjerner og vær den første til at anmelde “Mordet på Moster og Dobbeltmordet på Peter Mangs Vej 2014”